I forbindelse med den personlige programlægning tager instruktøren udgangspunkt i dit nuværende styrkeniveau i hver muskelgruppe. Ud fra det fastlægges et program, som du selv gennemfører fremover. Du får grundig instruktion i betjening af hver enkelt maskine. Sædehøjder og andre indstillingsmuligheder noteres på dit træningskort.
“ Det er vigtigt med et mål for træningen.
Et mål uden en plan er bare en drøm
- B.S. Christiansen„
Vi kan hjælpe med at lave en plan ud fra din målsætning evt. med delmål så du når helt i mål. alle vores instruktører er enten uddannede eller i gang med uddannelser inden for Dansk Fitness, Idræt eller Fysioterapi, så der er rig mulighed for at få svar på forskellige emner indenfor træning.
Se mere under Intro
- Genoptræning
Efter et skadesforløb eller en operation kan det være nødvendigt med en mere omfattende undersøgelse før vi kan gå i gang med et træningsprogram. Vi har en fysioterapeut tilknyttet CCS som kan hjælpe med den slags programmer. - Personlig træning
Almindelig programlægning og opfølgning er med i basisabonnementet, men i mange tilfælde kan det være en stor fordel med hjælp fra en personlig træner.
En personlig træner kan hjælpe dig over en periode med planlægning af din træning og evt. også din kost.
Hvem bruger en personlig træner? Ja det gør stort set alle typer i dag. For blot nogle få år siden var det kun de kendte og rige som benyttede sig at denne rådgivning.
En personlig træner har en mere omfattende viden om træning og planlægning end en almindelig Fitnessinstruktør.
