Hvordan starter man

Indmelding

I CCS Training Center er det muligt at melde sig ind på flere forskellige måder. Du kan komme forbi centret og blive meldt ind og få vejledning på hvordan du gør af vores personale, eller du kan klare det selv lige her foran skærmen ved at klikke her.

Opstartsfasen

Dit oprettelsesgebyr dækker en personlig instruktionstime med en af vores uddannede instruktører samt en opfølgning på dit træningsprogram. Derudover er der mulighed for at få taget en fedtprocentmåling ved den første instruktion som kan bruges til at skabe fremadrettede mål. Fedtprocentmålingen giver dig ikke kun svar på fedtprocenten, men kan også give svar på hvor meget muskelmasse der er på din krop, hvad dit BMI er, hvor meget væske du har i kroppen og ikke mindst din BMR (Basal metabolisk rate) – der er din basis forbrænding.

Første instruktion

Din personlige instruktør vil ved det første møde informere dig om de muligheder som centret tilbyder i forhold til din træning. Derudover vil instruktøren spørge ind til eventuelle medicinske/fysiske forhindringer, skader, behov, forudsætninger og mål for din fremtidige træning i centret.

Efter denne snak lægges der et træningsprogram af instruktøren ud fra de informationer denne har fået. Der ligges en træningsplan for den kommende periode hvor dine mål for træningen indtænkes på den mest fordelagtige måde.

På din opfølgning af træningsplanen vil målene igen vurderes. Er der fremskridt mod det mål vi gerne vil opnå og hvad skal vi evt. gøre bedre for at forbedre træningen hen i mod målet.

Yderligere muligheder

For nogle er det naturligt at motivere sig selv og træne regelmæssigt, men for langt de fleste forholder det sig langt fra sådan. Derfor får du som medlem i CCS mulighed at tilvælge vores nye Intro+ hvor du får en personlig instruktør, som vil følge dig tæt gennem dit træningsforløb de første 3 måneder og hele tiden holder et vågent øje med træningsfrekvens og udvikling. Dit træningsprogram vil derfor løbende blive udbygget.

I CCS er du ikke begrænset til kun at få hjælp nogle få gange, nej her er det en løbende proces. Du udvikler dig hele tiden og hvis man ikke får ny information og motivation så går din træning i stå, og man mister troen på at det kan lade sig gøre. Din personlige instruktørs opgave er at hjælpe dig med at nå dine mål. Vi får hele tiden nye moduler som kan tilkøbes, så du hele tiden får ny inspiration til din træning.