
Styrketræning er godt
Styrketræning har mange fordele for kroppen.
Det er en effektiv måde at bevare eller øge muskelmasse samt styrke knogler og sener. Derudover kan styrketræning både bruges til genoptræning af skader og til at forebygge dem.
Forskning viser, at muskelmassen begynder at aftage allerede fra 25-årsalderen, men styrketræning kan hjælpe med at bremse denne proces og holde kroppen stærk og ung. Da muskler forbrænder mere energi end fedt, kan øget muskelmasse også bidrage til en sund og veltrænet krop.
Daglige fysiske aktiviteter som rengøring er gode, men for at sikre en helkropsstyrkelse på en sikker og effektiv måde er styrketræning et oplagt valg.